”Når man får et opslag på LinkedIn eller et nyhedsbrev kan man se, det er os. Og det er nemt at sætte op, for Rikke har lavet skabeloner til stort set alle situationer.”

– Louise Gade Bjerregaard, CCO & Modern Workplace Consultant

En visuel identitet, der matcher virksomhedens kerne

Med vokseværk i virksomhedens vækst opstår der nye behov. Det oplevede de hos NGAGE, hvor konsulentvirksomheden var vokset ud af den visuelle indpakning, de var startet under:

”Vi havde fået lavet et logo og nogle skabeloner meget billigt og hurtigt, lige da vi startede, for at have noget at lægge ud med – det var vi vokset ud af,” fortæller Louise Gade Bjerregaard, der er CCO og Modern Workplace Consultant i NGAGE.

En udvikling, som CEO og strategisk rådgiver i NGAGE, Esben Rytter, også istemmer:

”Vi gik fra noget, vi stort set selv havde lavet til noget, som afspejler det brand, vi gerne vil have.”

Tanker, der ikke fik lov at spire længe, før ejerkredsen tog beslutningen om at gøre det til mere end tanker, men til det, der nu er deres nye visuelle identitet. 

Hvordan bliver uformel og kreativ til visuel identitet? 

NGAGE er en ung, vækstende virksomhed fra 2020, men med fagligt stolte seniorprofiler bag. De rådgiver om og implementerer løsninger til den digitale arbejdsplads. Og derfor har de med den visuelle ændring haft en klar plan, hvor målet var at få skabt en professionel rød tråd i deres arbejde både internt, ekstern – og i særdeleshed digitalt:

”Vores mål har været og er at få signaleret erfaring og kvalitet samtidig med en legende uformel tilgang, så vi vil gerne distancere os for de konsulter, hvor udtrykket er stive jakkesæt, og så i højere grad signalere samarbejde, relationer og mennesker,” siger Louise Gade Bjerregaard og tilføjer:

”Jeg er stadig fascineret over, hvordan man laver ordet uformel om til farve og en form. Der er helt klart en faglighed der, som er meget imponerende.”

Et stærkt samarbejde blev til en skræddersyet visuel identitet

Om samarbejdet med Damgaard ID fortæller Louise Gade Bjerregaard om en spændende og fri proces, hvor Rikke fra Damgaard ID omdannede input fra NGAGE til forskellige muligheder.

”Hun tog alle vores input og lavede forfinede versioner – det levede fuldstændigt op til forventningerne,” understreger Louise Gade Bjerregaard og fortæller, at første øvelse med at skabe den nye visuelle identitet, var noget så fundamentalt, som at de i virksomheden blev sat til at lave en øvelse med ord, som skulle tydeliggøre den identitet, der kendetegner NGAGE. En øvelse, som senere blev omsat til grafik.

Esben Rytter beskriver også en proces, der har været præget af både åbenhed, fleksibilitet og professionalisme: ”Rikke har været smidigt og rådgivet os. Og det at hun skitserer det hele, og vi fik lov at se processen, det er megafedt.”

En designmanual, der gør arbejdet lettere

I arbejdet med NGAGE fremstillede Damgaard ID en designmanuel, som beskriver de farver og skrifttyper, der definerer den nye visuelle identitet. Ud over et logo, der er gennemgående i alle virksomhedens platforme og præsentationer, har de også fået skabeloner for brug af farver, grafik med gradueringer og typen af billeder.

 

”Skabelonerne er både pænere og hurtig at arbejde i,” udtrykker Esben Rytter og uddyber om vigtigheden af den visuelle identitet: ”Det, at vi er en servicevirksomhed, gør også, at vi bliver vurderet på det udtryk, vi har – vi har ikke et produkt, man kan vurdere os på. Designmanualen er en stor hjælp her.”

 

Det er også nemhed, der kendetegner Louise Gade Bjerregaards oplevelse med at arbejde efter den nye designmanual: ”Hun serverede det fuldstændigt for os, så det har aldrig været nemmere at lave en flot præsentation. Vi har fået et fælles udtryk på LinkedIn,” fortæller hun og uddyber, at de før manglede rammer for billeder og ikoner, men at de nu har fået en stærk rød tråd:

”Når man får et opslag på LinkedIn eller et nyhedsbrev kan man se, det er os. Og det er nemt at sætte op, for Rikke har lavet skabeloner til stort set alle situationer.”

Et logo, der giver mening

En af de, for kunderne, tydeligste ændringer med den nye visuelle identitet har været det nye logo. Det er Damgaard ID’s løsning på at skabe en genkendelighed i forhold til det tidligere logo, men også at få indarbejdet et symbol på, at NGAGE arbejder for at skabe vedvarende relationer til deres kunder, for som Louise Gade Bjerregaard siger:

 

”Vi vil gerne samarbejde med vores kunder over lang tid, jo bedre vi kender dem, jo bedre kan vi rådgive. Evighedstegnet i logoet viser netop det – den vedvarende relation. Vi signalerer professionalisme og kvalitet med de blå og lilla farver, mens den friske orange viser os som legende, kreativ og uformel.”

 

Spørger du NGAGE, så kræver den digitale arbejdsplads plads til udvikling. Og det vil de også følge selv – og netop derfor har de fået skabt en ny visuel identitet, der passer til og viser, hvem virksomheden er.

DAMGAARD ID

Åbenråvej 14

DK-6000 Kolding

+45 26 24 21 43

rd@damgaard-id.dk

Cvr.nr. 33172982

damgaard-id.dk anvender cookies. Ved at fortsætte på denne side accepterer du brug af cookies.